DIY: Legekøkken

Brystforstørrende operation #1

Forundersøgelse

logo

Det har været et ønske længe. Efter to børn og en amning, ser mine bryster altså tarvelige ud.

Det er ikke fordi de hænger (det er de faktisk for små til) men de mangler fylde og størrelse. Hold nu k*ft hvor er det træls når ens mave buler mere ud end ens brystparti, og når ens 4-årig spørger hvor ens bryster er blevet af. Han husker åbenbart tydeligt mine fyldte mælkebryster for 1,5 år siden 😉

En gang i mellem er der ikke langt fra tanke til handling hos mig, så da jeg en fredag eftermiddag igen faldt over tanken om at få lavet bryster, bestilte jeg en tid til forundersøgelse hos Nygart Privathospital i København. Om mandagen, blot 3 dage efter, tog jeg til forundersøgelse på klinikken hos Kirurg Jesper Trillingsgaard.

Det hele var så professionelt. Lige fra jeg trådte ind af døren til jeg forlod klinikken igen en times tid efter. Alle papir blev nøje gennemgået, ricisi blev forklaret etc. Alt sammen noget der gjorde at jeg følte mig i trygge hænder, og sikker på at jeg havde valgt det helt rigtige sted 🙂

Jeg vidste hvad jeg ville have da vi begyndte at snakke størrelse.
“Man må gerne kunne se at jeg har fået lavet bryster, i den forstand at det ikke skal ligne størrelsen på min sædvanlige super-push-up bh. Men de skal ikke være så store at det bliver vulgært. Udover det, så var det vigtigt for mig at de ikke kommer til at sidde oppe i halsen på mig. Naturlige, men store er ønsket.”

Jesper lyttede, målte, kiggede skemaer osv, og efter mine ønsker, kom han frem til hhv. 425 ml og 450 ml. Ja, der er altså en anelse forskel på mine bryster efter jeg har ammet, og han sagde da også at det var så minimalt at vi i princippet ikke behøvede at tage to forskellige størrelser, men når muligheden nu var der, hvorfor så ikke gøre det 😉

Efter forundersøgelsen, og svar på en helveds masse spørgsmål (hvornår må jeg løfte, hvad med min 2-årig datter, hvornår må jeg bade etc.) tog jeg hjem med en god mave fornemmelse!
og som mange andre ville have gjort, begyndte jeg at google. Men jeg synes ikke at jeg fik svar på det jeg søgte, og hvis jeg gjorde, var det fra indlæg som var #sponsorerede.

Så derfor har jeg valgt at lave dette indlæg (og indlæg fremadrettet) som kommer lige fra hjertet. Ingen sponsorede indlæg her, ingen “pynt på historien” eller ligne.

Tanker, følelser og smerter lige fra hjeret 🙂

Jeg håber I har lyst til at følge med, og kom endelig med spørgsmål.

//Nathasja

Læs del 2 her.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: Legekøkken