Brystforstørrende operation #4

Brystforstørrende operation #5

Operationsdagen

logo

 

Jeg lovede mig selv at dette indlæg skulle være kort, men der er simpelthen så meget at fortælle at det er svært at begrænse det 🙂 Jeg håber I alligevel har lyst til at læse med.

Nygart ringede og spurgte om jeg kunne komme lidt før da de var foran i programmet, og dét kunne jeg! Jeg gik jo alligevel bare og ventede på at klokken blev 14:00 😉

Jeg blev hentet i venteværelset af den sødeste sygeplejerske, som jeg endte med at have gennem hele forløbet. Hun førte mig ind på stuen (som også var opvågningsstuen) hvor hun bedte mig smide alt mit tøj (på nær trusserne) og iføre mig den morgenkåbe + strømper der lå klar til mig på sengen.
Sygeplejersken gav mig nogle piller jeg skulle tage med det samme, og så gennemgik vi forløbet og hvilke piller jeg skulle tage efter operationen og på hvilke tidspunkter. Hun fortalte hvordan jeg skulle forholde mig de næste par dage i forhold til blødninger osv. Jeg fik også et akut nummer til min kirurg Jesper, som jeg kunne ringe på hvis jeg var i tvivl om noget, eller pludselig fik meget ondt.

Vi lå 3 på samme stue, med et forhæng mellem sengene. Vi kunne ikke se hinanden, men jeg kunne høre de andre. Én var lige vågnet efter hendes operation, og hun skreg af smerte. Altså virkelig skreg!. Jeg overvejede et kort øjeblik at løbe min vej. Shit det lød voldsomt, og pludselig løb tankerne rundt. “Har jeg mon undervurderet det er?”

Heldigvis kom Jesper og hentede mig i samme øjeblik, og vi gik ned og fik tegnet mine bryster op så han vidste hvor han skulle skære henne, samt få taget før- og efterbilleder.

Jeg skulle have 425 + 450 ml i High Profile. Vi aftalte dog, at hvis der ikke var plads til denne størrelse implantater, så gik vi ned til 400 + 425 ml. Jeg fortalte at jeg var bange for at de ville blive for små, men han garanterede, at han ville gøre alt for at “få så meget i som muligt” 🙂

16810132_10211564709851294_581146740_o

Sidder og venter på narkoselægen bag forhænget.

Jesper fulgte mig tilbage til stuen, hvor jeg nu skulle vente på narkoselægen. Hun hentede mig ret hurtigt efter, og vi gik sammen ind på operationsstuen. Jeg blev mødt af det mest smilende personale i det hyggeligste rum med den lækreste varmedyne på briksen.  Lidt noget andet end det kliniske slagterbord jeg lå på da jeg fik kejsersnit 😉

Så lå man der! Med dyne på og armene ud til siden og kiggede op i loftet. Lige på dette tidspunkt tænkte jeg på om det nu også var det rigtige at gøre. Er det virkelig nødvendigt at være tilfreds med sin egen krop?

Jeg fik lagt drop, og narkoselægen fortalte at hun nu ville lægge mig i narkose og sagde så “sov godt” 🙂 Det eneste jeg tænkte var “Jeg skal bare holde mig vågen så længe som muligt! For så stædig er jeg” og så husker jeg ikke mere 😀

Jeg vågnede op i min seng inde på stuen, iført sports bh og morgenkåbe. Jeg havde ikke ondt? Det spændte, men der var ingen smerter.

Jeg aner vitterligt ikke hvordan jeg var kommet fra operationsstuen og ind til sengen. Sygeplejersken fortalte at jeg selv var gået derind. No shit – det kan ikke passe. Jeg husker intet! Virkelig intet.
Hun kunne have bildt mig hvad som helst ind, og jeg ville stadig tro hende 😀 Dét har jeg alligevel aldrig prøvet før. Jovist kan man få blackout i en vild brandert, men man kan næsten altid huske glimt derfra. Det kunne jeg slet slet ikke her.

Mens jeg lå og sov den ud, begyndte jeg pludselig at ryste/klapre tænder. Dette var dog meget normalt, og jeg fik noget muskelafslappende i mit drop som hurtigt hjalp 🙂

Jesper kom ind og fortalte at det var gået super godt, men at der ikke var plads til de 450 ml i mit højre bryst. Jeg mærkede en skuffelse brede sig i min krop, for øv altså! Kunne han dog ikke bare have lavet arret lidt længere – tænkte jeg. Men inden jeg nåede at sige noget, fortalte han at implantatet sagtens kunne komme ind, men der var ikke nok hud til at de kunne sy det sammen. Efter dét var jeg pludselig HELT tilfreds med min nye størrelse – for det er åbenbart den størrelse som passer lige til min krop 🙂 Nøj hvor var/er jeg glad!

Selvom de er hævet og det spænder en del, så er det simpelthen det mest fantastiske jeg nogensinde har gjort for mig selv! Jeg er pt. i den samme lykkerus som man er i, når ens børn kommer til verden. Det er så vildt det her!

Jeg har haft den sødeste sygeplejerske gennem hele mit forløb. Sød, smilende og omsorgfuld. Hun hed forresten Tina 🙂

Tina ringede til Mathias da operationen var slut, og fortalte at det hele var gået godt, og at jeg var klar til at blive hentet kl. 18:00. To timer efter at operationen sluttede.

Jeg fik serveret en lun bolle med chokolade, saftevand og lidt frugt. Simpelthen fantastisk når man nu havde fastet i 18 timer 🙂

Jesper ringede til mig efter jeg var kommet hjem for at høre hvordan jeg havde det, og fortalte at jeg ville blive kontaktet af en sygeplejerske igen i morgen 🙂 Hvor god service er det ikke lige?

Har simpelthen haft den bedste behandling hos Nygart, og ville til hver en tid anbefale dem til andre. Jeg ville personligt aldrig gå på kompromis når det handler om sådan noget, og jeg synes ikke det er værd at spare de penge. De har været søde, forstående og helt fantastiske hele vejen igennem.

Smerten vil jeg beskrive som “da mælken løb til” da man ammede, eller når ens baby havde sovet en liiiidt for lang lur, og man kun ventede på at få taget trykket. Det spænder på dén måde 🙂

Til dem uden børn, så kan det sammenlignes lidt med at man har trænet brystmusklerne lidt for meget, og er rigtig rigtig øm dagen efter. Så ingen smerte, mere ømhed 🙂

Jeg vil lige understrege at alle har forskellige smertetærsker, og jeg har måske et indtryk af at min er i den høje ende 🙂 Bare så jeg ikke “lokker” nogen ud i noget, som måske gør mere ondt end hvad jeg har haft (indtil videre) gennem mit forløb.

På lørdag må jeg komme i bad, og se mine bryster uden forbinding og bh. Dét glæder jeg mig altså til! 😀 indtil da kan jeg vise disse billeder:

p2160769

De er pt. meget hævet, så de sidder lidt højt oppe. 

p2160772

Er spændt på det endelige resultat. Pt. hedder størrelsen 75 E.

p2160777

Forbindingen inde under bh’en.

Kom endelig med spørgsmål – jeg svarer gerne 🙂

//Nathasja

Læs gerne del 1 her (Forundersøgelse)
Læs gerne del 2 her (3D scanning)
Læs gerne del 3 her (Forberedelse og tanker)
Læs gerne del 4 her (Dagen før operationen)

6 kommentarer

  • Stine

    Hej!
    Jeg kan se, at dit oplæg efterhånden er gammelt, men jeg håber, at du alligevel læser med. Jeg fik lavet mine bryster i går. I dag er jeg en stor forvirring – var det nu det rigtige? Bliver de flotte? Hvad siger alle andre til det? Var mine små bryster virkelig ikke til at leve med?
    I dag spænder alting og mine bryster ligner to kugler, der er hårde og stritter ud i luften. Ikke noget jeg har lyst til at vise til nogen! Hvor længe efter operationen fik dit et mere “normalt”/“naturligt” look? Hvornår stoppede det med at spænde og stramme i brystet?

    Mvh Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nathasja

      Hej Stine.

      Beklager mit sene svar! Jeg håber du har fået det bedre? Hvis jeg på nogen måde kan hjælpe dig, med svar på nogle spørgsmål – så skriv endelig igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Måske virkelig dumt…

    Men hvor høj er du?

    Jeg har bestilt tid inde hos nygart …

    Og hvad str er du pt endt med ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nathasja

      Jeg er 175 cm høj 🙂

      Jeg er endt med 75F (som er det samme som 70G og 80E)
      – jeg havde før en b/c skål.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lotte

      Ja lyder sgu creepy…

      Men vi er lige høje og ud fra din 3D scanning ligner dine før bryster mine 🙈
      Så blev lige nysgerrig.😜

      Jeg gør det sgu – tak for god læsning på blog 💪🏻💪🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nathasja

      Du kommer ikke til at fortryde! Jeg er SÅ glade for mine 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brystforstørrende operation #4