5 års fødselsdag - construction

Brystforstørrende operation #6

De første dage efter operationen

logo
Dag 1.
Fødselsdag og nye bryster? 😀 Så bliver dagen altså ikke bedre!
Jeg har det overraskende godt. Så godt at jeg føler jeg sagtens kunne tage en shoppetur. Men jeg holder mig i ro, og hviler min krop selvom jeg hader at ligge stille. Føler mig så rastløs, kender i det? 🙂

Lopperne bliver passet af mine forældre i disse dage, så jeg har helt ro til at hvile mig. Men i aften skal vi ud og besøge dem – min mor har nemlig inviteret mig/os på fødselsdagsmiddag 😀

Gad vide hvad børnene siger til det?

Jeg er dækket godt ind af diverse piller jeg har fået med hjem, hvilket helt sikkert er med til at jeg har det så “nemt”. Jeg burde have sovet det meste af dagen, men jeg er slet ikke træt. Jeg har ligget i min seng og slappet af, men sove, dét kan jeg altså ikke. Er stadig helt høj over alt det her. Det er SÅ fedt og fantastisk!

Det spænder ikke mere i mine bryster, men er mere ømt. Ømt inde ved armhulen.

Dag 2. 
Jeg husker pludselig hvorfor jeg ikke er en festivalstype. Shit hvor jeg savner at komme i bad. Heldigvis må jeg komme i bad i morgen, og se mine bryster for første gang uden forbinding og sports bh. Dét er jeg godt nok spændt på.

Det er min første dag alene efter operationen. Men det går godt. Mathias har sat alt i “brysthøjde” så jeg ikke skal række ud efter tingene i køkkenet.

Jeg har lyst til at shoppe en masse lækkert undertøj, men jeg aner stadig ikke om brysterne bliver i denne størrelse (den sports bh jeg har fået på) eller hvordan. Men det kribler i mine fingre for at bestille nogle lækre soft bh’er uden bøjle og push-up.

Jeg har det SÅ godt. Jeg er øm, men det er også det eneste. Jeg kan selv komme ud af sengen nu (med hjælp fra elevationssengen) og det går også nemmere med at komme ind og ud af bilen.

Maven er stadig ikke kommet i gang efter operationen.

Dag 3.
Endelig fik jeg set mine bryster! og endelig kom jeg i bad. Eller det vil sige, jeg sad på en skammel i bruseren og så måtte Mathias vaske mig. Må jo ikke tage hænderne op til hovedet endnu.
Forbindingen kom af brysterne, og hvor var det rart at få sports bh’en af et øjeblik. Selvom jeg først kan regne med et endeligt resultat efter 3-6 måneder, er jeg allerede helt tosset med min nye barm. Hold nu op hvor er det bare blevet flot!

Lopperne er kommet hjem, og jeg kan mærke at det sætter mig lidt på prøve. Specielt fordi de ikke helt forstår hvad der er sket, og rigtig gerne vil hoppe/sidde/lege ovenpå mig som de plejer.

Jeg har hverken kastet op eller haft kvalme af pillerne, til gengæld bliver jeg ret hurtigt træt, og har det faktisk allerbedst liggende i min seng.

Der er stadig fuld følelse i mine brystvorter, men jeg er selvfølgelig følelsesløs der hvor arret sidder. Det snore/vibrere meget fjernt i det højre bryst – mon det er fordi nerverne er ved at finde sammen igen?
Som det kan ses på billederne herunder, så har jeg fået mig et ordenligt blåt mærke. Jeg vil dog understrege, at jeg ret let får blå mærker så dette kommer derfor ikke som noget chok for mig 🙂

Jeg har virkelig overvejet om jeg skulle dele disse billeder på bloggen, for det er faktisk ret grænseoverskridende for mig selvom jeg på ingen måder er kropsforskrækket. Men som jeg skrev i dette indlæg, så kunne jeg godt selv have ønsket at andre havde gjort det samme. Så nu deler jeg, og hvis jeg føler det alligevel bliver for grænseoverskridende, så fjerner jeg dem igen 🙂

35404_1491882054967_3025145_n

Før jeg fik børn.

16734945_10211530776002969_783260155_o

Efter jeg har fået børn.

16804925_10211591252354840_1023357832_o-1

3 dage efter operationen.

16805330_10211591252274838_1229139912_o

Arret + det blå mærke.

//Nathasja

3 kommentarer

  • Glæææææd dig til du skal ud og shoppe lækkert undertøj! Hvor er de blevet super fine! Du skal nok blive så glad for dem! kys

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nathasja

      Tak søde du! :-*
      Endte du mon i samme str. bh, som den sports-bh du fik fra Nygart i sin tid?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Glæææææd dig til du skal ud og shoppe lækkert undertøj! Hvor er de blevet super fine! Du skal nok blive så glad for dem! kys

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 års fødselsdag - construction