Musthaves til børnegarderoben

10 ting jeg ikke havde tænkt på..

i forbindelse med en brystforstørrende operation.

  1. Mavemuskler. Er du ikke den heldige indehaver af et par mavemuskler, så får du et problem. Eller, jeg havde aldrig overlevet uden min elevationsseng. Jeg har ingen mavemuskler, og Mathias måtte de første 3 dage hjælpe mig ud af sengen, på trods af elevationsseng. Så hvis du overvejer at få lavet en brystforstørrende operation – så træn samtidig lige mavemusklerne inden. Det ville jeg ønske jeg selv havde gjort 🙂

  2. Tørre sig. Specielt når der er kommet gang i din mave igen. Det er umuligt. Din arm kan ikke komme dér om, lige meget hvor meget du prøver. Husk at tag et stykke toiletpapir inden du sætter dig, og hvis du er lige så klodset som jeg og taber det, så har du altså et problem 🙂 Hurra, for at have været højgravid og været vandt til at samle ting op med fødderne. Ps. trække ud i toilettet kunne jeg heller ikke de første 3 dage – MUMS.

  3. Hår. Dit hår kan du ikke selv rede eller sætte op i en elastik, og hvis du (igen som jeg) render rundt med en ordenligt fuglerede når det ikke bliver redt, så bliver dette også et irritationsmoment for dig. Udover at det klør, ikke bliver vasket dagligt etc. så er det også hammerende varmt at have hængende.

  4. Tøj. Du kan ikke selv tage tøj på. Ej heller strømper. Så hvis din partner ligesom min, ikke er hjemme om morgenen, så er det en god ide at gå i seng med tøjet på. Hvis du altså skal ud af døren næste dag 😉 Ikke særlig lækkert, men det er eneste mulighed lige pt. med mindre man har lyst til at gå med numsen bar. Nygart anbefaler løse bukser og lynlås trøjer, og det er der altså en grund til – fandt jeg ud af. Vi var nær endt i skilsmisse herhjemme da jeg bad Mathias give mig nogle stramme jeans på. Fuck altså.

  5. Overtøj. Når vi nu er ved det med tøjet – så er jakke hellere ikke muligt selv at påfører sig. Så hvis du skal ud af døren og din jakke er en nødvendighed, så er det med at være kreativ. Jeg lagde min jakke i sofaen, satte mig ned og tog begge arme i ærmerne på samme tid, rejste mig op, satte hætten på jakken i klem i vores ovn så den sad fast, og gik derefter i hug så jakken kom op på skuldrene. Behøver jeg sige at det tog mig 20 minutter? Skulle have filmet det..

  6. Lågen til børnehaven. Jeg troede jeg havde forberedt mig på alt, som i virkelig alt. Købt ny klapvogn som Alba selv kan komme op/ud af når vi går til og fra børnehave. Men lågen i børnehaven, den forbandet låge, dén havde jeg ikke lige tænkt på. Der sidder jo et håndtag højt oppe, så børnene naturligvis ikke selv har mulighed for at åbne den. Så hvad gør man? Man påfører sig nogle støvler med hæl, og stanger så dette “håndtag” med hovedet. For man er alligvel for pinlig til at ringe ind til børnehaven og bede dem om hjælp (Tænk hvis man skulle fortælle HVORFOR man ikke lige kan strække armene og åbne den forbandende låge selv) Ved faktisk ikke hvad der er mest pinligt. At ringe til dem, eller de mennesker der stod og så på?

  7. Når man går. Selvom du føler dig utrolig sexet med dine nye meloner, så er du det ikke! Du går som en pingvin. Dine arme er som stivnet fast ned langs siden.

  8. Ens nipple. Eller brystvorte om man vil. De bliver altså også større i forbindelse med at dine bryster gør. Og det er måske meget logisk, at når ens bryst bliver helt udspilet, så strækker huden sig, og derved også ens område omkring brystvorterne. Jeg havde bare ikke lige tænkt over det..

  9. Tyngdekraften. Det er tungt. Tungt når du render rundt med sports bh’en på, men endnu tungere så snart du tager den af. Shit altså.

  10. Tiden. Selvom det lyder fantastisk at kunne sove 14 dage væk, uden at skulle servicere sine børn eller tænke på nogen som helst huslige pligter, så er det fandme røv sygt. Og det er endda pænt sagt. Jeg keder mig!

Når alt dette så er sagt, så er det (stadig) det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! 🙂 Jeg har det godt, er stoppet med at tage smertestillende, og venter egentlig bare på at dagene går så jeg kan komme tilbage på job – nyt job forresten 😀

//Nathasja

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musthaves til børnegarderoben